Min mand døde - min kone døde
25 danskere skriver om at miste deres mand eller kone
Note:
Indhold: Karsten Tværmose Andersen: Knusende ensomt at stå med ansvaret alene. Karen Marie Sangild Stølen: Ingen af os ønskede at give slip. Jonna Hansen: Den værste dag i mit liv. Hans Nansen Scherfig: Hvorfor havde jeg ikke sagt farvel? Jeanne Hochheim: Ofte føler jeg angst. Lene Silbye: Jeg kan skimte lyset. Nils Enrum: Det store lotteri. Karin Christensen: Ole, er du gået fra mig uden at sige farvel? Michael Netschajeff: Men størst af alt er kærligheden - . Elsebeth Hegyi: Også en lettelse. Allan Ponti: Lykkelig over at have fulgt hende på vej. Lene Måholm: Ingenting vil nogensinde blive som før. Søren Ørnebjerg: Brev til Margit. Kirsten Holst Williams: Han er stadig en stor del af vores liv. Erik Friis: Jeg har klaret stormen. Mette Myhre: Har mødt en ny, dejlig mand. Frede Troelsen: Lises død. Karina Hummelshøj: Livet er værd at leve - trods alt. Lars Sørensen: Skal vi så have en ny mor? Lene Laubjerg: Noget ville jeg gerne have gjort anderledes. Anne Mette Hauberg: Min elskede døde, men jorden bærer hans aftryk. Jørgen Gylling: Sår på sjælen, som aldrig heles helt. Chili Margrete Turèll: Fuglene letter som sølvblade mod solnedgangshimlen. John Andersen: Stand by me. Torill Ruud Galsøe: Kæreste Steffen