Vågekonen
Af Ellen Dahl Bang
Hun holder sig heller ikke tilbage fra at råbe af en døende, hvis denne er lidt for besværlig.
Gradvis vænner hun sig dog til opgaven, og undervejs i bogen hører man om de forskellige borgere i byen, primært når der bliver sendt bud efter Erika.
Direkte sprog
Der er et meget direkte sprog og direkte handling i bogen. Man hører både om druk, toiletbesøg, sex, voldtægt og så selvfølgelig døden, men trods det dunkle univers er det svært ikke at trække på smilebåndet, når Erika for eksempel kommer til at tisse præsten i hovedet, efter at hun har gemt sig på kirkens loft.
Tragikomisk tidsbillede
Det er en tragikomisk historie, hvor man midt i fattigdommen med druk, sult og overgreb gradvis får en forståelse for, hvorfor Erikas liv er blevet, som det er, og samtidigt bliver stemningen løftet af Erikas dans og sang og groteske indslag.
I Vågekonen får man et tidsbillede fra starten af 1800-tallet i en by i Danmark set gennem en fattig kvindes øjne, og man oplever høj og lav i byen. Kærlighed og dobbeltmoral og ikke mindst døden er en naturlig del af livet.
God fornøjelse.
