Grønland - menneskenes land
En barndom i Grønland
Min barndom i Grønland et godt sted at starte. Bogen er en mosaik af barndomsminder, skrevet af både danskere og grønlændere. Emile Péronard beretter for eksempel om at skulle vælge mellem at være en lort i en kongeby eller en konge i en lorteby. En god beskrivelse af splittelsen mellem de to kulturer, og oplevelsen af at være for grønlandsk i Danmark og for dansk i Grønland.
Ideen om at gøre Grønlændere danske
Tine Bryld har i bogen I den bedste mening skildret, hvordan 22 grønlandske børn skulle gøres så danske som muligt, for at kunne drive Grønland i en mere dansk og dermed, i tidens forståelse, bedre retning. Børnene, som var mellem 5 og 8 år, blev sendt til danske plejefamilier i 1951. Senere kom de hjem til et nybygget børnehjem i Nuuk. Hverken der eller i deres skoleklasser måtte der tales grønlandsk. Der er også gode oplevelser, men særligt deres beskrivelser af ensomhed, stor smerte, savn og længsel gør indtryk.
Fra 1964 til 1979 blev mere end 160 grønlandske børn adopteret af danske par. I erindringsfortællingen Lille giver Kâlánguak Absalonsen os en bevægende indsigt i sin adoptionshistorie, set gennem barnets øjne.
Kampen om Grønland
Klimaændringer åbner nye sejlruter. Der er uudnyttede ressourcer, som olie og gas, masser af fisk og skaldyr og sjældne mineraler. Derfor har mange, og ikke mindst Danmark, interesse i Grønland.
I bogen Imperiets børn kan man læse om de politiske grunde til, at Grønland ikke fik ret til selvstændighed ved oprettelsen af FN. Og i Zinglersens bog Baser, Grønland og den kolde krig beskrives det, hvordan USA under 2. verdenskrig stod for forsyningen og forsvaret af Grønland, og fik lov til at bygge militærbaser.
Hverdagslivet i Grønland
Bodil Davidsen, som var sygeplejerske i Grønland i 50 år, fortæller om sine oplevelser i Mit grønlandske liv. Hun lever og besøger mange steder i Grønland, indimellem på hundeslæde til de små bygder.
I Grønland hviler mit hjerte er en dansk politimands fortælling om sine 15 år på øen, på godt og ondt.
Bøger kan være en af de bedste veje til gensidig forståelse, og der er heldigvis mange sider at vende i fortællingerne om Grønland og dets folk.
