Thorkild Hansen
Journalisten bliver forfatter
Før Thorkild Hansen blev forfatter på fuld tid, arbejdede han som journalist. En profession han aldrig helt slap. Som 18-årig rejste han i 1945 til Paris. Her kom han gennem bekendtskabet med en rig baron ind i de højeste kulturelle kredse. Han skrev igennem fem år artikler hjem til Ekstra Bladet, sideløbende med at han arbejdede på sin første bog og førte dagbog.
Thorkild Hansens første store værk er bogen Det lykkelige Arabien fra 1962. Den var starten på en karriere som en af de bedst sælgende danske forfattere i 1960’erne og 70’erne.
Tragiske helte og historiske personligheder
I Det lykkelige Arabien får vi for første gang præsenteret den tragiske heltetype, som Thorkild Hansen ofte portrætterede. Carsten Niebuhr var den eneste overlevende fra en dansk ekspedition i 1700-tallet, der skulle kortlægge Arabien. Alligevel bliver han modtaget med ligegyldighed tilbage i København.
På samme måde bliver søhelten i den næste store roman, Jens Munk, ikke anerkendt for sine bedrifter. Han forsøger ellers forgæves at finde en søvej nord om Canada og overlever både isvinter og skørbug.
Thorkild Hansen skrev derefter to værker mere, der også har hovedpersoner fra den skandinaviske historie. Først kom trilogien om den danske slavehandel, hvor Peter von Scholten har en af hovedrollerne. I 1978 kom så det sidste af Hansens hovedværker, den kontroversielle Processen mod Hamsun, der vakte debat især i Norge.
Hvad er fakta og hvad er fiktion?
Sideløbende med de store værker udgav Thorkild Hansen også en række dagbøger samt rejseskildringer. De er med til at gøre ham til en af vores mest dokumenterede forfattere. Spørgsmålet er dog, hvor meget, der er sandt, og hvor meget, der er kunstnerisk pynt og frihed.
Thorkild Hansen er blevet kritiseret for at præsentere fiktion som fakta for at gøre de historiske skildringer mere farverige og for at iscenesætte sig selv. Men set gennem nutidens briller stikker det ikke ud. Mange forfattere bruger i dag deres eget liv som udgangspunkt, og grænsen mellem fiktion og fakta kan være utydelig. Når regnebrættet er gjort op, står tilbage, at Thorkild Hansen har skænket os en række store værker. De kan stadig læses og fortjener at blive det.
