Jon Fosse
Ydmyg og alvorlig
Jon Fosse, født 1959, er kendt over hele verden, som forfatter til en række store små bøger inden for adskillige forskellige genrer. Siden sin debut i 1983 har han udviklet sig til at blive den mest spillede nulevende dramatiker i verden. Men han holder sig for det meste for sig selv, og har ikke meget tilovers for verdslig hæder. For eksempel har han dekoreret et af toiletterne i sit hjem i Oslo med alle de litterære priser han har modtaget gennem årene. Disse tæller blandt andet den største pris af dem alle, Nobelprisen, som han vandt i 2023.
Alt er digt
Dog er humoren knap så fremtrædende i forfatterskabet, som i forfatterens æresbolig i den norske hovedstad. Jon Fosses prosa sammenfletter ofte symboltungt bibelsk stof og dybe psykologiske portrætter. Omdrejningspunkterne er blandt andet naturen og de nære relationer. Ligesom forfatteren personligt skyr rampelyset og foretrækker at holde sig hjemme med sin familie omkring sig.
I syvbindsværket Septologien har jegfortælleren en tynd hestehale ligesom forfatteren selv, ligesom han også er blevet katolik og er holdt op med at drikke. Dog skal bogen ikke læses som en biografisk romanserie. Alt er lavet om. Alt er digt, siger Fosse i et interview med Kristeligt Dagblad.
Et øjeblik på 1250 sider
Selv beskriver forfatteren Septologien, som ét langt dødsøjeblik på 1250 sider uden punktummer. Hvis man vil kaste sig ud i dét, så kan man med fordel varme op med Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. Trilogien er en foruroligende, men også meget smuk og tidløs skæbnefortælling, der følger et ungt par, som bliver udstødt fra deres landsby fordi de er ugifte og kvinden er gravid.
Da parret forlader Bjørgvin, der i dag hedder Bergen, er byen indhyllet i en usædvanligt tæt tåge. Og det er som om, at denne tåge breder sig ud gennem hele forfatterskabet, som et drømmeslør. For i Jon Fosses univers mærker man, hvor formløs tiden er, og hvor vigtigt det er at have hinanden lige her og nu. I den lille lomme i tågen, hvor vi kan se.
