Dea Trier Mørch
Kvinderne
I Dea Trier Mørchs romaner er de sympatiske kvindeportrætter gennemgående. Gennembruddet kom med kollektivromanen Vinterbørn i 1976, der i 1978 blev filmatiseret. Den er oversat til 22 sprog og fik De Gyldne Laurbær i 1977.
Den handler om nogle kvinder, der er indlagt på fødeafdelingen på Rigshospitalet i vinteren 1975. De har alle udfordringer i deres graviditeter, men på hospitalet finder de trøst og fællesskab med de andre kvinder og personalet.
Baggrund
Dea Trier Mørch blev født i 1941 og voksede op i Nyhavn hos sin mor, der havde valgt at være alene med Dea og Deas bror.
Hun var kun 16 år, da hun efter realeksamen blev optaget på Kunstakademiets malerskole og endnu ikke fyldt 20, da hun i 1961 debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling. Igennem 1960'erne videreuddannede hun sig i Warszawa, Kraków, Beograd, Prag og Skt. Petersborg.
I 1968 fik Dea Trier Mørch sin litterære debut med Sorgmunter socialisme, der fortæller om hendes ophold i Sovjetunionen.
Familien
Dea Trier Mørch voksede op hos en selvvalgt enlig mor og i flere af hendes romaner, kommer hun ind på opvæksten, der var pengeknap men kærlig. Skibet i flasken handler for eksempel om en lille pige, der bor hos sin enlige mor i Nyhavn, og i Kastaniealleen følger man nogle søskende, der er meget hos deres bedsteforældre, ligesom Dea Trier Mørch selv var som barn.
I 1969 var hun med til at stifte kunstnerkollektivet Røde Mor sammen med blandt andre Troels Trier. I kollektivet arbejdede man både med billedkunst, musik og bøger, og kollektivet havde sin politiske forankring på venstrefløjen. Selv var Dea Trier Mørch i flere år medlem af Danmarks Kommunistiske Parti.
Troels Trier, der var en form for multikunstner, og Dea Trier Mørch dannede par i nogle år, og de fik sammen tre børn.
I dag
I dag bliver hendes bøger stadig læst, især Vinterbørn, der har fået lidt af en renæssance.
Bøgerne er stille og rolige hverdagsfortællinger, der dog i høj grad også handler om livet og døden, og som giver fine indblik i datidens Danmark.
Af Pia Leth Jensen
